Nu jammer han med alle de store i New York: 20-årig dansk superguitarist blev som den yngste nogensinde optaget på konservatoriet, men skred igen
Jacob Artved blev optaget på musikkonservatoriet Rytmisk Musikkonservatorium som den yngste elev nogensinde, men droppede ud. I dag uddanner det 20-årige danske guitartalent sig selv ved at jamme natten lang i New York. Og når han til Copenhagen Jazz Festival spiller på Montmartre, er det i selskab med nogle af vennerne de tunge drenge fra New York.