Der lød skud. Pludselig blev der mørkt. For altid. Og inde i hans krop og hoved sad der 90 metalstykker. For altid.
I det uroprægede Kashmir har børn og voksne mistet synet efter at være blevet ramt i øjnene af hagl fra haglgeværer, som politiet trods voldsomme internationale protester bliver ved med at bruge mod befolkningen. En prisbelønnet fotoserie viser ofrene – udenpå og helt ind i deres gennemhullede indre.