Nu siger de fra: Kvinder i dansk musik skal være unge og 'fuckable', og der må ikke være for mange af dem
Den danske musikbranche har et problem med sexisme. Det fremgår af 97 vidnesbyrd fra musikere og branchepersoner, som Politiken har indsamlet. De tegner et billede af en branche med store kønsforskelle, hvor mange oplever uønsket seksuel opmærksomhed, befamling og chikane. Kvinder i sluttyverne anses som værende for gamle, og nogle mænd i branchen foreslår sex i bytte for karrierehjælp. Det er vi kede af at høre, siger pladeselskaberne, der nedsætter et udvalg.