Unge tyrkere demonstrerer for frihed. Erdogan svarer med kampklædt politi
I begyndelsen af året indsatte den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan sin partifælle som rektor på et af landets mest prestigefyldte universiteter. Det startede store protester blandt universitetets studerende, der ikke ville finde sig i regeringens indblanding i deres studieliv. Knap tre måneder senere har det udviklet sig til den største protestbevægelse i landet siden 2013.