Forskel på fem procentpoint viser, at politiet behandler voldtægtssager på en ny måde
2021 var det første år med samtykkelov, og historisk mange voldtægtsanmeldelser landede på efterforskernes borde. 2022 startede med flere ressourcer til videoafhøring, bistandsadvokater og efteruddannelse i håndtering af voldtægtssager i politiet. Men samtykkeloven ændrer ikke på, at sagerne er svære at løfte. Så hvad har loven egentlig forandret? Det har justitsminister Nick Hækkerup (S) og advokat Helle Hald sine bud på.