»Et tragisk liv blev det. Store håb blev knust. Men sådan er det også ofte for os nu«
I ’Tullias verden’ væver Kerstin Ekman sin egen historie sammen med livet i det antikke Rom, som kvinderne levede det uden at kunne berette om det. For mændene bestemte og skrev historien. Vi er kommet langt siden, men kvinder har endnu ikke fuld ligestilling, siger den 88-årige svenske forfatter i dette mailinterview.