55-årige Jens Kjærgaard måtte tage til en anden kommune for at få hjælp i Borgerservice
I Vallensbæk er døren til Borgerservice åben for alle fra mandag til lørdag. Borgere fra andre kommuner valfarter til, for her kan man komme ind fra gaden – uden tidsbestilling – og få øjeblikkelig hjælp med MitID, nyt pas eller kørekort.