Det vejer ingenting og alting, men det har udløst et kaos af knuste liv, dokumentet med Qatars farverige logo i hjørnet
Et byggeboom af en anden verden har gjort Qatar klar til at huse VM i fodbold om to uger. Bag den glamourøse overflade står en hær af fattige migrantarbejdere, der til lav løn har knoklet i ekstrem hede. Mange har mistet livet. En af dem er Ganga Sahani. Vi er rejst til Nepal, hvor hans familie står tilbage med sorgen og et hul i økonomien, mens de desperat spejder efter erstatning fra Qatar.